Nyt knæ til Margrethe

Dronningen under sit smertefulde besøg i Grækenland for nyligt. Her i selskab med den græske præsident, Carolos Papoulias - Foto: AP
Dronningen under sit smertefulde besøg i Grækenland for nyligt. Her i selskab med den græske præsident, Carolos Papoulias - Foto: AP
Lyt til artiklen

Dronning Margrethe fik torsdag formiddag et kunstigt knæled i venstre ben. Operationen forløb helt planmæssigt og varede kun en time, oplyser hoffet. Operationen blev ledet af overlæge dr. med Anders Odgaard på ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus, oplyser Ritzau. Det ventes, at dronningen kan udskrives fra sygehuset i løbet af en uges tid og tage ophold på Fredensborg Slot. På grund af operationen vil en del af dronningens planlagte arrangementer de næste par måneder blive aflyst. Andre vil blive gennemført med deltagelse af prins Henrik eller kronprins Frederik. Måtte afbryde besøg Slidgigt i knæet har i længere tid besværet den danske monark - senest måtte hun afbryde sit besøg i Grækenland og rejse hjem til Danmark på grund af smerter. »Jeg skal hjem og have et nyt knæ. Det er på tide, at jeg får ordnet det«, sagde dronningen i dén forbindelse. »Det betyder også, at jeg i juni skærer drastisk ned på mine forpligtelser og overdrager opgaverne til kronprins Frederik og prinsgemalen«, sagde hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her