Smugleri af omkring otte millioner cigaretter har nu udløst et anklageskrift mod to mænd, der skal stilles for retten i Århus. Kravet er fængsel og en bøde på cirka 9,5 millioner kroner, oplyser anklageren i sagen, politifuldmægtig Lars Petersen. Varerne kom i land i havnen i Århus, og det viste sig, at de mange Marlboro-cigaretter var falske. Formentlig er de fremstillet på en illegal fabrik i Asien. De to er tiltalt for smugleriet i forening med en tredje mand, som politiet i flere lande leder efter.
Cigaretsmuglere kræves bag tremmer
Lyt til artiklen