De tyske sundhedsmyndigheder er i gang med at undersøge rapporterne om, at tysk kalkunkød, der er solgt i Netto, var inficeret med salmonella. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa vil myndighederne se nærmere på kalkunfarme og slagterier i det nordlige Tyskland, hvorfra kødet kommer. »Vore veterinærmyndigheder er allerede i Ludwigslust-området«, sagde en talskvinde for landbrugsmyndighederne mandag. Området ligger imellem Hamburg og Berlin. Undersøgelsen er sat i gang efter en test af ti pakker fersk, tysk kalkunbryst fra Danmarks største butikskæde, Netto. De var alle inficeret med salmonella.
Tyskland undersøger farligt kød
Lyt til artiklen