Danskerne må indstille sig på flere tilsætningsstoffer i maden. Danmark blev nemlig i dag nedstemt på ministermøde i EU i sag om madsminke. Så nu kan der komme mere nitrit og nitrat i kødvarer. Kan føre til kræft Sammen med Holland og Belgien tabte Danmark sagen i EU om, hvor meget nitrit og nitrat der må tilsættes til spegepølser, leverpostej og andre kødvarer. De europæiske grænseværdier er rundt regnet dobbelt så høje som de danske. Stofferne, som også kaldes madsminke, bruges som konserveringsmidler, men har fået særlig dansk bevågenhed, fordi de kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer. Forlanger særregler Men familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) lagde allerede før det forventede nederlag op til et nyt retsligt slagsmål med kommissionen. Han forlanger danske særregler for at undgå madsminken. »Det er min hensigt at få gennemført en grundig juridisk vurdering af situationen efter afgørelsen, og hvis der juridisk er grundlag for det, er det min hensigt at fastlægge danske særregler«, siger han. Frygt for pølseforgiftning Argumentet fra flere europæiske lande for at tilsætte nitrat i maden har været, at stofferne beskytter mod sygdommen botulisme, der også kaldes pølseforgiftning. Det argument køber de danske myndigheder dog ikke. Her mener man, at god hygiejne, effektiv kontrol med køleskabstemperaturen og korte holdbarhedstider i mange tilfælde kan erstatte de problematiske tilsætningsstoffer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























