Forsvarets top bliver beskudt med alvorlig kritik fra statsrevisorerne for projekt Tårnfalken - spionflyet, der ikke kunne flyve, men kostede 436 millioner kroner for i alt 10 fly. Statsrevisorerne gav forsvarets top en kæmpe næse, da de holdt møde i dag, skriver Ritzau. Mødet fandt sted kort efter, at Rigsrevisionen havde offentliggjort en rapport med kraftig kritik af projektet med det fjernstyrede, ubemandede fly, som skulle skaffe oplysninger fra fjendtlige områder til at beskytte danske soldater i udlandet. »Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at hærens og flyvevåbnets øverste kommandomyndigheder samt forsvarets øverste ledelse ikke har udvist det nødvendige engagement i projektet«, lyder afskedssalutten fra statsrevisorerne. 'Ubehageligt' Efter statsrevisorernes møde sagde formanden, Peder Larsen (SF), at der er alvorlig kritik af forsvaret, både fordi det accepterede at modtage fly, der ikke virkede, og fordi finansudvalget i Folketinget ikke fik at vide, at der er tale om et udviklingsprojekt med risici. »Det er ubehageligt, når Folketinget ikke informeres om risici«, sagde han. Projektet blev stoppet i 2005. SF´s forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) har kaldt forsvarsminister Søren Gade (V) i samråd i sagen. Gade vil ikke indlede personjagt Trods kritikken afviser Søren Gade foreløbigt at udpege syndebukke for projektet. »Det er for tidligt at sige. Det er en misère, som startede helt tilbage i 1995-1996, og derfor sidder mange af enkeltpersonerne andre steder i dag. Jeg mener, det er vigtigere at lære af processen end at jagte enkeltpersoner«, siger Søren Gade til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























