Manden, som er fængslet for at holde en 26-årig kvinde i Odense fanget i syv timer og krænke hende seksuelt, blev i 2004 dømt for to lignende sager.
Det erfarer TV 2 Nyhedernes kriminalsektion krimi.tv2.dk. Det drejer sig om en sag fra Sønderborg i maj 2001, hvor manden trængte ind i en kvindes lejlighed og forsøgte at bedøve hende med æter for at voldtage hende. Og en sag fra Haderslev i 1997, hvor en 27-årig blev kvinde bundet til sin seng og tvunget til oralsex og anden kønslig omgang.



























