Irakiske tolke får alle asyl i Danmark

Lyt til artiklen

Af de 373 tolke med familier, der siden juli er kommet til Danmark fra Irak, har 306 af dem fået asyl.

Ingen har fået afslag, og de resterende sager ventes afgjort senest i slutningen af januar 2008, skriver Kristeligt Dagblad. De irakiske tolke er hentet hertil, fordi deres arbejde for Danmark og koalitionsstyrkerne i Irak har gjort det farligt for dem at blive i deres hjemland. De første 200 irakiske tolke kom til Danmark i juli. Resten er kommet i slutningen af august og i begyndelsen af oktober. Allerede den 31. august fik de første tolke med familier asyl. Udlændingservice afviser favorisering af tolkene
Sagsbehandlingstiden for de irakiske tolke og deres familier har ifølge Udlændingeservice været kortere end normalt, fordi myndighederne fra begyndelsen har kendt til irakernes identitet, fordi der var tale om en ensartet gruppe med ensartede asylmotiver, og fordi der derfor ikke har været behov for yderligere undersøgelser i de enkelte sager, som der normalt er. Udlændingeservice afviser dog over for avisen, at der skulle være sket en favorisering af de irakiske tolke i forhold til 472 andre asylansøgere fra Irak. De 472 har fået afslag på asyl og sidder i såkaldt hjemsendelsesposition på asylcentre rundt om i landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her