Kunstige brysters stigende popularitet blandt danske kvinder kan ende som en stor økonomisk belastning for både samfundet og kvindernes pårørende. Erfaringer fra udlandet viser, at de populære implantater ofte eksploderer under ligbrændinger og derfor må bortopereres inden den sidste rejse, skriver gratisavisen Metroxpress i dag. »Det er et problem, der bliver talt meget om på internationale konferencer. Indholdet af implantaterne begynder simpelthen at koge, så de eksploderer og slynger silikone ud i hele ovnen«, siger professor Peter Bjerring, der er cheflæge på privathospitalet Mølholm. Siliconebrænding forbudt i Storbritannien På sigt er det ødelæggende for de milliondyre anlæg, og derfor har blandt andet Storbritannien nu forbudt brænding af lig med silikonebryster.
I Danmark er der endnu taget officiel stilling til, hvordan afdødes silikonebryster skal håndteres, men det bliver nødvendigt, mener Peter Bjerring. »Der er efterhånden temmelig mange ældre, der har fået indlagt silikone af den ene eller anden årsag, og efterhånden som de dør, vil problemerne også dukke op her«, siger han til Metroxpress.



























