Røgforgiftning kostede fredag morgen en 66-årig kvinde livet i København.
Det var en beboer i ejendommen på Borups Allé, der ved ottetiden kunne lugte røg og slog alarm. Da politi og brandvæsen kom frem, fandt de kvinden livløs i den røgfyldte lejlighed, og hun kunne kort efter erklæres for død. Ilden brød ud i soveværelset, men politiets teknikere skal nu bestemme brandårsagen nærmere.



























