Det neglebidende spændende bispevalg i Roskilde Stift er ikke kommet nærmere sin afgørelse.
Som politiken.dk i går kunne fortælle, skete der fredag en fejl i valget, hvorved op til 20 stemmer kan være ugyldige. Hvilket i så fald er helt afgørende, da de to topscorere ved valget, Henrik W. Poulsen og Peter Fischer, hver fik 562 stemmer, mens sognepræst Poul Joachim Stender på tredjepladsen fik 550 stemmer.



























