Plastikkirurger suger fedt på spiseforstyrrede

Private plastikkirurger tager sig ikke tid til at sikre sig, at deres klienter er raske. Modelfoto.
Private plastikkirurger tager sig ikke tid til at sikre sig, at deres klienter er raske. Modelfoto.
Lyt til artiklen

Anoreksi og svær undervægt er ingen hindring for at få foretaget en fedtsugning hos private plastikkirurger i Danmark. En rundringning til landets behandlingssteder for personer med spiseforstyrrelser viser, at fem ud af otte steder har haft unge piger indlagt, som forinden havde fået foretaget en fedtsugning. »Jeg havde på et tidspunkt en pige indlagt, som vejede 45 kilo. Hun havde stadig stingene fra sin fedtsugning siddende i kroppen. Den var altså foretaget omkring en uge inden, hun blev indlagt«, fortæller speciallæge i psykiatri Erik Kjærsgaard, som har behandlet piger med spiseforstyrrelser på psykiatriske afdelinger i blandt andet Middelfart, Esbjerg og Odense. I tre tilfælde har Erik Kjærsgaard indgivet klage over pigernes plastikkirurger til Embedslægen i Region Syddanmark – daværende Fyns Amt. Flere af landets andre centre for spiseforstyrrelser beretter om indlagte anorektikere med ar efter fedtsugninger. Anoreksi som paranoia Personer, som lider af spiseforstyrrelser, vil gå meget langt for at blive tyndere. De bliver hjulpet på vej af private plastikkirurger, som ikke tager sig tid til at sikre, at deres patienter er raske. Fedtsugning er ofte et meget stort ønske blandt anorektikere, fortæller lektor i medicinsk kvindeforskning Birgit Petersson, som er en af landets førende forskere i og behandlere af spiseforstyrrelser. »Man kan sammenligne en anorektiker med en person, der lider af paranoia. Vedkommende tror, at han lider af livstruende sygdomme. Men en sådan person begynder man jo heller ikke at behandle med operationer eller medicinsk behandling. Det skal selvfølgelig behandles psykisk«, siger Birgit Petersson. De får et spørgeskema De piger, som Politiken har været i kontakt med, fortæller, at de inden deres fedtsugning var til en samtale på den private klinik for plastikkirurgi. Samtalerne varer sjældent ret længe, og der bliver ikke stillet nogen spørgsmål, som kan afsløre en eventuel spiseforstyrrelse. Jesper Nygart ejer Privathospitalet Nygart, som udfører kosmetiske operationer. Han forklarer, at patienterne her altid udfylder et firesiders spørgeskema om deres helbred. Han understreger, at de hos Nygart kun fedtsuger på normalvægtige piger. Det vil sige, at de skal have et BMI på over 18,5. Privathospitalet Nygart vejer dog sjældent patienterne for at tjekke, om oplysningerne i spørgeskemaet er korrekte. »Vi bliver nødt til at stole på, at folk giver de rigtige oplysninger«, siger Jesper Nygart.

Formand: Brodne kar
Eksperter i spiseforstyrrelser mener, at BMI overhovedet ikke kan bruges til at afgøre, om et menneske har en spiseforstyrrelse eller ej.

»Kvinder med BMI under 20 er forbavsende ofte anorektiske – også selv om de ikke mener det selv – og bør ikke fedtsuges«, fastslår Thomas Brinck, der er overlæge på Klinik for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center i Gentofte.

Alle danske plastikkirurger er medlemmer af Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi. Formanden, Steen Matzen, har svært ved at tro, at det er uddannede plastikkirurger, som foretager disse indgreb.

»Det er mit indtryk, at danske plastikkirurger er dygtige og omhyggelige. Skulle der være brodne kar, tager jeg stor afstand fra det. Hvis jeg bliver bekendt med nogle, vil jeg reagere på det«, fastslår han.

Pligt til tjekke sundhedstilstand

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her