At gå på arbejde i DR Byen kan næsten være som at rejse fra troperne til Arktis.
Nogle steder må medarbejdere arbejde i temperaturer op til 30 grader, andre steder må de sidde med frakke, halstørklæde og vattæpper for at nedbringe generne med træk. Mange har været sygemeldt med hals- og mellemørebetændelse på grund af indeklimaet.




























