Hvis der er nogen, der har grund til at frygte røverier i folks private hjem, så er det hjemmerøverne selv. Det siger lederen af Rigspolitiets Efterforskningscenter (NEC), Kim Kliver.
»Landets politikredse arbejder meget målrettet med at opklare hjemmerøverier, og det kan aflæses på opklaringsprocenterne. Det har ført til en lang række anholdelser, og jeg er tør godt forudse, at der er sigtelser på vej i flere konkrete sager«, lyder det fra Kliver. Han ønsker dog ikke at uddybe, hvilke sager der er tale om.



























