Voldsomme vindstød væltede træer og flåede tagsten løs over hele Jylland i eftermiddags.
Et tag blæste ned i Aalborg, og flere andre steder måtte politiet spærre af, af frygt for at andre tage skulle blæse af. I Århus måtte politiet afspærre et større stykke af Jægergårdsgade ved Montanagade på grund af nedstyrtningsfare, oplyser Østjyllands Politi.



























