Danmark kvæles i cigaretrøg

Der bliver færre og færre rygere i Danmark, og den samlede forbrugte mængde af tobak daler da også. Men det er cerutterne, cigarerne og den velstoppede pibe, der er på retur. Forbruget af cigaretter er, trods årelange antitobakskampagner, lige så stort, som det var for 20 år siden. For selv om også storrygernes antal er dalende, damper de tilbageblevne rygere mere end nogensinde før. Og det er et problem, mener Sundhedsstyrelsen. »Hvis vi ikke kan få storrygerne til at begrænse forbruget, kan vi ikke trække den store sundhedsmæssige gevinst hjem, som faldet i antallet af rygere i Danmark burde give. Vi ser heldigvis et klart fald i det samlede tobaksforbrug, men desværre sker faldet ikke i tilstrækkeligt omfang der, hvor det gavner allermest, nemlig på cigaretforbruget. Og det er ærgerligt«, siger konsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen. Færre rygere Ifølge Skatteministeriet var danskernes samlede forbrug af cigaretter, inklusive hjemmerulning og grænsehandel, i 1980 på 9,2 mia. stk. I 2003 var det på 10,3 mia. I samme periode faldt andelen af rygere i den voksne befolkning nogenlunde konstant med en procent om året, og den falder formentlig fortsat. Ministeriet vurderer i en ny opgørelse, at det samlede cigaretforbrug har været »forbavsende stabilt« på omkring 10 mia. stk. gennem de seneste 20 år. Altså færre rygere - men samme kvantum cigaretter. »Vi må konstatere, at de mennesker, der fortsat ryger, ryger mere, end man gjorde tidligere. I 1970 røg en gennemsnitlig ryger ca. 10 cigaretter om dagen. Sidst i 1990'erne var tallet skønsvis omkring 16. I dag drejer det sig formentlig om 20 daglige cigaretter«, siger Jørgen Falk. Billige smøger Sundhedsstyrelsens vurdering er, at det øgede cigaretforbrug hænger sammen med, at cigaretterne både er blevet billigere og mildere. Lavere afgifter, som det bl.a. er set i det seneste år, øger forbruget. Og når cigaretterne bliver mildere, skal rygeren ryge flere for at få den forventede tobaksnydelse. Der skal suges mere, og det går ud over lungerne, påpeger overlæge, ph.d. Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse. »Fra slutningen af 1980'erne begyndte vi at se et fald i omfanget af lungekræft blandt mænd. Men nu falder det ikke mere. Vi er bange for, at det med den nuværende udvikling vil begynde at stige igen«, siger Inge Haunstrup Clemmensen. Hun tilføjer, at omfanget af lungekræft blandt danske kvinder fortsat er i stigning. Årsagen er, at kvinderne begyndte at ryge i stor stil senere end mændene. Interesse for rådgivning Lederen af STOP-Linjens telefonrådgivning, cand. psych. Torsten Sonne, siger at linjen oplever et støt stigende antal henvendelser fra storrygere. »Det er folk, der ryger langt over 20 cigaretter om dagen og er stærkt nikotinafhængige. Og det er først og fremmest helbredet, der bekymrer storrygerne. De unge snakker om at være bekymret for deres sundhed i almindelighed, mens de ældre storrygere frygter at få en specifik sygdom, f.eks. rygerlunger«, siger Torsten Sonne. Ifølge Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen, vil kommende stop-tobakkampagner i stigende grad blive rettet mod storrygerne. Fokus vil ikke være så meget på tv-spots og avisreklamer som hidtil. Nu vil myndighederne søge at komme så tæt på storrygerne som muligt - helst helt ude på deres arbejdspladser.