Flere vidner har i dag henvendt sig til politiet i forbindelse med jagten på en gerningsmand til et usædvanlig makabert overfald på en 31-årig pakistansk mand i Lyngby.
Manden ligger nu i koma med et ødelagt ansigt efter overfaldet, der fandt sted lørdag i den 31-åriges egen lejlighed, og ifølge vicepolitikommissær Gert Have fra Nordsjællands Politi risikerer manden at blive blind på begge øjne på grund af skader på øjenæblerne.



























