Advokaten for den frifundne betjent i Østre Landsret, Torben Koch, mener, at landsrettens dom kan gøre det vanskeligere for anklagemyndigheden at rejse tiltale i sager, hvor politiet skyder.
»Hvis det er tale om en livsfarlig situation, hvor alle andre midler på magtbarometeret har været anvendt, hvor gerningsmændene har fået mulighed for at overgive sig, og politiet stadig befinder sig i en livsfarlig situation, så får anklagemyndigheden fremover svært ved at rejse en sag«, siger Torben Koch.




























