Forklædningen bestod af sorte solbriller, og våbnet var en splatterpistol, da en røver ved halv et-tiden i dag truede de ansatte i Sydbank i Viborg til at udlevere kontanter.
Få minutter efter kunne betjente efter vidners hjælp erklære manden anholdt, og så blev sagen meget usædvanlig: Røveren viste sig at være 80 år.




























