Seks personer blev i dag fremstillet for en dommer i Kolding bag dobbeltlukkede døre for medvirken til, hvad politiet betegner som »alvorlig organiseret kriminalitet«.
Sydøstjyllands Politi vil end ikke oplyse baggrunden for anholdelsen af de seks, der fandt sted torsdag efter en »kort, men intensiv efterforskning i den sydlige del af politikredsen«.



























