Tredje mand fængslet i bortførelsessag

Lyt til artiklen

Nordsjællands Politi mener at have fået fat i endnu en af de mænd, der i august overfaldt og bortførte et ægtepar i Ganløse for at begå røveri mod mandens virksomhed i Allerød. En 28-årig mand af polsk oprindelse blev onsdag aften anholdt i København. Han er nu fængslet bag lukkede døre i retten i Hillerød. Som de to andre er han sigtet for at deltage i røveriet og blev fængslet frem til 10. april. To varetægtsfængslet i forvejen I forvejen er to mænd på 28 og 34 år varetægtsfængslet i sagen. De er også af polsk oprindelse. Politiet eftersøger en fjerde mand i sagen, oplyser vicepolitiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi. Ægteparret, der er i 30’erne, og deres to børn lå og sov, da røverne trængte ind i huset. Her bagbandt de parret, og manden blev slået i hovedet med en pistol. Smed parret af Hillerød-motorvejen Selv om kvinden tryglede røverne om at måtte blive hos børnene, blev både hun og manden tvunget ud i parrets bil og bortført. Formentlig ville de røve et lager på mandens arbejdsplads, der distribuerer kostbart gps-udstyr.

Røverne opgav og smed parret af på Hillerød-motorvejen, hvor de fik tilkaldt hjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her