Der står ikke længere Dansk Røde Kors på siden af bilerne, når danske nødhjælpsarbejdere rykker ud i visse muslimske lande. Folkekirkens Nødhjælp har flyttet medarbejdere fra Sudan, og Dansk Flygtningehjælp har udsendt en international erklæring om organisationens værdier.
Den nye Muhammedkrise har tvunget de danske nødhjælpsorganisationer, NGO'er, til at være forsigtige med danskheden.




























