Kritik af Gentoftes håndtering af dødsulykker

Ambulanceredder Michael Brandt, til højre, er blevet suspenderet fra tjeneste - uofficielt for at kritisere det nye radiosystem.
Ambulanceredder Michael Brandt, til højre, er blevet suspenderet fra tjeneste - uofficielt for at kritisere det nye radiosystem.
Lyt til artiklen

Da Gentofte Kommune i juni 2004 besluttede sig for, at Gentofte Brandvæsen skulle være det første beredskab i landet, der skiftede analog radiokommunikation ud med digital i form af Tetra-teknologi, havde man formentlig ikke regnet med, at det ville ende, som det gjorde.

Manglende dækning, computere, der dagligt måtte genstartes, og en talekvalitet, der til tider var så hakkende, at den var ubrugelig. Det system, kommunen havde investeret over 11 mio. kr. i, viste sig at have alvorlige mangler. Og i foråret 2007 gik det så galt. To mislykkede redninger med døden til følge for to personer, og begge gange spillede Tetra-systemet en afgørende rolle. Efter den første ulykke udarbejdede ledelsen i brandvæsenet sammen med kommunen en redegørelse, der frifandt Tetra-systemet fuldstændigt. Konklusionen blev kritiseret stærkt af flere brandmænd, der fandt den utroværdig. Brandfolkene og oppositionen i byrådet kaldte i stedet på en uvildig undersøgelse, og da den anden ulykke indtraf, voksede kravet om at få undersøgt systemet til bunds. Rådgiver med flere kasketter Borgmester Hans Toft (K) afslog i første omgang, men efter ulykke nummer to gik han med til at sætte en uvildig undersøgelse i gang, der skulle undersøge Gentofte Brandvæsens Tetra-system. I august nedsatte man en undersøgelsesgruppe, der består af otte personer, og er en blanding af ledelsen på brandstationen, menige brandmænd og tre eksterne folk. Formanden for gruppen er kommunens tekniske direktør, Trine L. Holmberg. En af de vigtigste eksterne medlemmer er Steen Holm, der er gruppens teknisk sagkyndige. Det er ham, der skal undersøge de tekniske forhold omkring Tetra-systemet og udfærdige en rapport, som den øvrige gruppe skal kommentere på. Steen Holm er adm. direktør i det rådgivende ingeniørfirma Holm & Bertram, der har rådgivning inden for Tetra-teknologien som et af deres produkter. Firmaet har bl.a. forsøgt at sælge kurser i Tetra til Københavns Brandvæsen. Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, stiller det Steen Holm på kant med habilitetsreglerne. »Han er inhabil, hvis det firma, han er med i, har en økonomisk interesse i Tetra. Så når Holm & Bertram beskæftiger sig med Tetra ved at tilbyde kurser, forstærker det angivelsen af, at firmaet har en økonomisk interesse i Tetra, og det taler for, at han er inhabil«, siger Sten Bønsing.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her