Fængselsinspektør i opgør med betjente

Lyt til artiklen

Fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen i den lukkede anstalt ved Herstedvester har kastet sig ud i en udmarvende magtkamp med en lille gruppe negativt stærke fængselsbetjente, der spreder frygt og trusler bag betonmurene, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Siden Lene Møller-Nielsen begyndte som inspektør i april 2005, har hun ifølge Dansk Fængselsforbund indledt fem personalesager mod fængselsbetjente for at komme den negative kultur til livs. Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af et internt notat, som afslører nærmest mafia-lignende metoder blandt en lille gruppe negative stærke fængselsbetjente på Anstalten ved Herstedvester. Notatet er et referat af et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde mellem ledelse og personalegrupper fra den 2. maj 2006. Om den negative kultur står der:

»Der er tale om et årgammelt problem med relativt få funktionærer, der er bestemmende for en negativ kultur. Kulturen giver sig bl.a. udslag i negativ tone, nedvurderende og krænkende adfærd over for andre, personlig ondskabsfuldhed og hetz, manglende respekt og loyalitet over for trufne beslutninger samt manglende ansvarlighed«. Notatet viser desuden, at der tidligere har været en særlig hård gruppe fængselsbetjente. Gruppen blev kaldt 'festudvalget'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her