Hver femte gaderøver er under 15 år

26-årige Michael Frederiksen er med en højde på 190 cm og drøjde på 105 kilo ikke en fyr, man umiddelbart har lyst til at gå i clinch med. Alligevel blev han holdt op af tre unge fyre med en kniv en lørdag nat på Vesterbrogade i København, da han var alene på vej hjem fra en bytur sidste år. »Det var nogle små gutter på 15-20 år, og det virkede ikke, som om det var noget, de gjorde for første gang«, fortæller Michael Frederiksen, som udleverede sin pung med 2.000 kroner i kontanter uden at tage kampen op. Røverne tog pungen og løb deres vej, hvorefter han i chokeret tilstand traskede hjem. »Da jeg anmeldte røveriet dagen efter, spurgte politibetjenten mig, hvorfor jeg ikke forsøgte at gøre noget, selv om jeg lige havde fortalt ham, at de stod og viftede med en kniv«, beretter Michael Frederiksen med et underfundigt smil. Hans historie passer med den profil, som en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed tegner af et typisk gaderøveri foretaget af unge mennesker. Ifølge undersøgelsen er røverier steget med 92 procent fra 1979 til 2006, og i 77 procent af tilfældene blev de begået mod andre personer og ikke mod banker, forretninger og tankstationer. Heraf stod de såkaldte gaderøverier, der bliver begået på gader, veje og andre offentligt tilgængelige steder, for 80 procent af røverierne. Tredobling af domme til unge Undersøgelsens kortlægning af gaderøverierne viser, at det hovedsagelig er børn og unge mennesker, som både er gerningsmænd og ofre for røverierne. Antallet af røveridomme til 15-17-årige er mere end tredoblet fra 1990 til 2006, hvor der for 18-20-årige er sket en vækst på knap 80 procent, mens der er sket et fald blandt de ældre årgange. »Godt en femtedel (21 pct.) af de yngste gerningspersoner er under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet, og ligesom tilfældet er for ofrene, er toppunktet for gerningspersonernes alderskurve også 15 år. To tredjedele af gerningspersonerne er under 20 år«, står der i rapporten, som baserer tallene på de 38 procent af sagerne, hvor politiet kender til alderen på de formodede gerningsmænd. Ifølge undersøgelsen er gerningspersonerne mænd i 96 procent af sagerne, mens kvinder kun er involveret i 6 procent af røverierne. Ofrene er i næsten fire ud af fem tilfælde mænd, i de fleste tilfælde bliver de udsat for røveriet af nogen på deres egen alder, og som regel sker det fredag eller lørdag. Det forekommer lidt hyppigere, at to personer er sammen om at begå et røveri frem for at gøre det alene, og jo yngre gerningspersonen er, desto flere personer deltager i den kriminelle handling, konkluderer rapporten. Halvdelen af ofrene blev udsat for vold ved røverierne, og hver fjerde blev konfronteret med en eller flere former for våben. Kun 6 procent var udsat for, at våbnet blev brugt mod dem – i de fleste tilfælde drejede det sig om en kniv. Kommunerne skal gribe ind Hos Københavns Politis kriminalpræventive afdeling mener Peter Andreasen, at kommunerne skal have bedre mulighed for at sætte hurtigt ind over for unge gaderøvere. »Kommunerne mangler værktøjer til at skride alvorligt ind over for de her børn og unge, fordi de skal igennem en meget lang proces, før de kan gøre noget ved dem for alvor. Skal de for eksempel fjernes fra hjemmet, så skal kommunen igennem en høringsproces – et meget langt og tidskrævende apparat«, siger Peter Andreasen til TV 2. Eva Smith, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd, har en anden synsvinkel på problemet. Hun mener snarere, at kommunerne ikke anvender de nuværende værktøjer godt nok, som f.eks. lokale SSP-konsulenter, der kan opsøge og rette op på de unge. »Jeg synes, det er lige voldsomt nok at fjerne børnene fra hjemmet, fordi der har været et gaderøveri. Kommunerne bør i stedet prøve at undersøge den unges situation og socialisere ham bedre via f.eks. sportsklubber og ungdomsklubber«, siger Eva Smith, som mener, at også forældrene skal involveres i højere grad. »Børn hører ikke til på gaden efter midnat, og det er forældrenes ansvar«, siger hun.