Det var med sorg, at statsminister Anders Fogh Rasmussen modtog nyheden om endnu en dansk soldats fald i Afghanistan. Han opfordrer til opbakning om den danske styrke.
»Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at endnu en dansk soldat er blevet dræbt, og to danske soldater er blevet såret i forbindelse med kamphandlinger i Helmandprovinsen i Afghanistan i dag. Mine tanker og dybeste medfølelse går i denne tragiske situation først og fremmest til den dræbtes familie og de pårørende«, siger han i en udtalelse.




























