»Meget professionelt og ualmindeligt groft«. Sådan lyder politiets vurdering af røveriet mod pengetransportfirmaet Loomis i Glostrup. Klokken 3.35 natten til tirsdag indtog seks-syv maskerede mænd pengetransportfirmaet Loomis i Glostrup.
De var bevæbnede med rifler og maskingeværer. Kort forinden havde de væltet væggen ind til firmaets underetage med en teleskoplæsser, og var på den måde trængt ind i bygning. Uden at mæle et ord til hinanden læssede røverne kassetter fyldt med penge ind i tre mørke Audi stationcars med udenlandske nummerplader.



























