Alle danske børn skal have målt deres body mass index (BMI) allerede som to-årige for at forebygge, at de senere i livet bliver overvægtige eller fede, skriver Berlingske Tidende. Det er budskabet fra eksperter og myndigheder til de praktiserende læger, og dermed er det slut med kun at bruge de gammelkendte højde- og vægtkurver til vurdere, om børn vejer for meget eller for lidt. Anbefalingen kommer fra de praktiserende lægers eget faglige selskab, DSAM, og støttes af Sundhedsstyrelsen.
Dermed kan alle danske børn se frem til at få målt deres BMI. Særligt børne-BMI BMI gør det nemmere for lægerne at måle, om børn er i fare for at blive fede eller ej, forklarer praktiserende læge i Greve, Pia Müller, der har udarbejdet DSAM’s anbefaling til landets læger. Børns BMI måles ikke på samme måde som voksnes, fordi de hele tiden vokser i højde, drøjde og vægt.




























