Wilders fjerner Muhammed-tegning fra 'Fitna'

Jeg ved godt, at tegningen nu nærmest er blevet et ikon og lever sit eget liv, siger Kurt Westergaard.
Jeg ved godt, at tegningen nu nærmest er blevet et ikon og lever sit eget liv, siger Kurt Westergaard.
Lyt til artiklen

Den hollandske politiker Geert Wilders har efter pres fra Dansk Journalistforbund fjernet Kurt Westergaards Muhammed-tegning fra sin omstridte koran-film 'Fitna'. »Jeg er meget tilfreds med, at Wilders nu har fjernet min tegning. Jeg ved godt, at tegningen nu nærmest er blevet et ikon og lever sit eget liv, men jeg prøver at kontrollere min copyright så vidt som muligt«, siger Kurt Westergaard til dr.dk/nyheder. Alene et spørgsmål om copyright Kurt Westergaard understreger at samtidig med, at hans copyright respekteres, så er det også vigtigt at respektere Geert Wilders ret til at ytre sig. Han har ikke selv set filmen, så erstatningskravet har intet at gøre med filmens indhold som sådan, men det er alene et spørgsmål om copyright, siger han. Wilders kortfilm, der er blevet lagt på internettet, har vakt kritik fra flere politikere, bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen. Filmen har også resulteret i demonstrationer i flere muslimske lande. Wilders bruger en anden tegning Wilders har nu udskiftet Muhammed-tegningen med en anden, der er kraftigt inspireret af Westergaards.

I stedet for en bombe i turbanen, bærer Muhammed en bombe på skulderen. »Men det tror jeg nu ikke, at vi vil gøre noget ved«, siger Kurt Westergaard. Han har overladt sagen til Dansk Journalistforbund, der nu skal beslutte, om de vil gå videre med et erstatningskrav, også selvom tegningen er fjernet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her