Det vil være stødende for mange danskere, hvis terrormistænkte kan få tålt ophold i Danmark, selv om de skal sendes ud af landet.
Derfor er regeringens beslutning om at lade et embedsmandsudvalg se på vilkårene for administrativ udvisning en rigtig beslutning, fastslår statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).



























