Per Stig Møller er imod klyngebomber, hvis 5-10 procent af bomberne ikke eksploderer og ender med at ligge på jorden, hvor de udgør en trussel mod civile.
Det sagde han i den folketingsdebat sidste år, hvor det blev besluttet, at Udenrigsministeriet skulle lave en analyse af fordele og ulemper ved klyngebomber. Undersøgelsen skulle hjælpe politikerne med at afgøre, om Danmark skal beholde sit lager af klyngebomber.




























