En rasende kvinde fra Slagelse troede, at hun havde dræbt sin kæreste, da hun i nat stak ham i halsen.
Kæresten overlevede dog overfaldet, så sigtelsen lød på drabsforsøg, da den 50-årige kvinde i eftermiddags blev fremstillet i et grundlovsforhør i byretten, oplyser vicekriminalkommissær Johannes Lassen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.



























