De unge mænd, der i går eftermiddag deltog i et masseslagsmål i Aalborg, er nu på fri fod. Det oplyser P4 Nordjylland. Politiet overvejede her til morgen at fremstille en 19-årig mand i et grundlovsforhør, fordi han var i besiddelse af en pistol. »Men vores jurister har vurderet, at han nok ikke kunne blive varetægtsfængslet. Derfor blev han løsladt«, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi. Politiet kender ikke motivet Sammen med tre andre er den 19-årige dog sigtet for at være i besiddelse af våben. Desuden er 11 sigtet for at deltage i slagsmålet, der begyndte foran Maxim Bar og senere rykkede ud til et område under Limfjordsbroen. Der var tale om et opgør mellem andengenerations-indvandrere og gruppe unge med relation til rockergruppen Bandidos. Motivet til slagsmålet er fortsat ukendt. I alt 12 blev anholdt efter slagsmålet, men alle er altså nu løsladt.
Alle løsladt efter bandeopgør
Lyt til artiklen