En 68-årig mand har mistet livet.
Han kom kørende på sin knallert, da han blev ramt af en modkørende bil på Halvrimmensvej ved Rødhus i Nordjylland, oplyser politiet. Bilens fører, en 19-årig mand, havde kort forinden mistet kontrollen over køretøjet, og i forsøget på at holde bilen på vejbanen, slingrede han fra grøft til grøft. Undervejs ramte han knallertkøreren, der ifølge politiets oplysninger blev dræbt på stedet.



























