Kriminalinspektøren Jørn Moos, der i sin tid stod i spidsen for politiets efterforskning af en række røverier begået af Blekingegadebanden, er »utrolig glad« for, at regeringen nu sætter gang i undersøgelsen af sagens forløb.
Justitsminister Lene Espersen (K) meddeler i dag i et svar til Folketingets retsudvalg, at ministeriet vil sætte gang i forberedelserne til en undersøgelseskommission, der skal komme til bunds i begivenhederne omkring Blekingegadebanden.



























