En 48-årig kvinde er indlagt på psykiatrisk afdeling og blev i dag fængslet in absentia efter et overgreb på sin tante i aftes.
Den 88-årige tante var ved at tage et tørklæde på i sit hjem i Helsingør, da niecen tilbød sin hjælp. Men da niecen skulle binde knuden, strammede hun pludselig så hårdt til, at den ældre kvinde var døden nær og fik punktformede blødninger i øjnene, oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi.



























