Kloakker kan være sundhedsskadelige

Lyt til artiklen

Der kan ligge en økonomisk og sundhedsmæssig bombe og tikke i landets kloakker. Kendskabet til det offentlige kloaknets reelle tilstand er nemlig meget mangelfuld. En undersøgelse foretaget af Rambøll Management for Ingeniørforeningen, viser at kommunernes brug af tv-inspektion af det offentlige kloaksystem ikke er øget de seneste seks år, skriver RadioNyhederne. Spildevand og rotter Kun 37 pct af det offentlige kloaknet i landet er således blevet efterset. Det svarer til en nedgang på 1 pct. i forhold til 2002. Hos Ingeniørforeningen er formanden for teknologi udvalget Jørn Guldberg kritisk overfor den manglende tv- inspektion. »Det er særdeles ubehageligt for os allesammen, at vi ikke ved hvordan tilstanden er i landets kloakker. Vi risikerer, at der er store revner og huller, som vi ikke kender til - og det kan medføre et stort sundhedsproblem. Spildevand og rotter kan komme ud af kloakkerne og dermed får vi forurenede områder. Vi ved for eksempel ikke om spildevand løber hen på legepladser, og når vi ikke ved det, risikerer børn at blive påvirkede«, siger Jørn Guldberg til RadioNyhederne. Han mener, at kloakkerne er nedprioriterede i kommunerne, blandt andet fordi det ikke er et område som giver megen opmærksomhed. »Der er ingen politikere der har lyst til at at klippe snoren over til en renoveret kloak. Det ser lidt flottere ud at klippe snoren over til en ny Femern bro«, siger han til Radionyhederne. Kommunerne bruger mange penge I Kommunernes Landsforening afviser formanden for teknik og Miljø udvalget, Bjørn Dahl, kritikken:

»Det er et postulat. Kommunerne bruger masser af penge på kloakkerne i sagens økonomiske interesse. Vi har et stort ønske i kommunerne om at have flere ressourcer til at renovere og udvide kloaknettet, og lader vi stå til nogle år, kommer der en kæmpe regning til os«, siger han til RadioNyhederne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her