Nogle af de mange tusinde deltagere i motorcykeltræffet Super Rally i Fredericia begav sig ud i trafikken, selv om de var fulde. I løbet af i går og i dag afslørede betjente i alt 39 spirituspåvirkede trafikanter i Sydøstjyllands Politis område, og mange af dem kom fra Super Rally, som samlede flere tusinde mennesker, oplyser politiet.
Begivenheden blev også besøgt af Skat, som ved en aktion fik fat i godt 50 motorcyklister, der tilsammen skylder det offentlige næsten seks millioner kroner.



























