3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

17-årig løsladt efter tv-interview

Lyt til artiklen

En 17-årig dreng har siddet fængslet, siden han i midten af februar stod frem i et interview i TV-Avisen og udtalte sig om brandstiftelser og uro, der dengang hærgede flere steder landet over. I pinsen blev han så løsladt efter tre måneder bag tremmer, men han er fortsat sigtet for at opfordre til optøjer i interviewet. Her sagde den 17-årige bl.a.: »Vi vil altid gøre det her, indtil de kommer til at respektere os. Der kommer til at ske mere og mere. Og i aften kommer der til at ske meget mere«. Intet anklageskrift fremlagt Ud over sigtelsen for at opfordre til vold er han sigtet for brandstiftelse og for at kaste sten mod politiet. De tre måneder har den 17-årige på grund af sin lave alder tilbragt på en institution i Hundested, og i den tid er det ikke lykkedes politi og anklagemyndighed at nå frem til et anklageskrift, så han kan komme for retten. Det er hans forsvarer Harry Tschernja stærkt utilfreds med. »Der er jo tale om en 17-årig skoleelev, og han har det ad helvede til«, har han sagt til Ritzau. I forløbet er den 17-åriges varetægtsfængsling blevet forlænget flere gange med henvisning til, at han kunne forpurre efterforskningen på fri fod.

Uro spredte sig til hele landet

Men nu vurderer anklager Karina Nørgaard, at det ikke længere er juridisk forsvarligt at holde den unge mand bag tremmer. »Længden af varetægtsfængslingen skal jo stå i forhold til den straf, han kan tænkes at få, og det vurderer vi ikke ville være tilfældet, hvis han forblev fængslet«, siger hun. Urolighederne i Kalundborg i februar spredte sig tilsyneladende fra København og ramte også en række andre store byer på Sjælland og i Jylland.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her