Gennem ti timer blev en 19-årig kvinde tilbageholdt i sin egen lejlighed i Holstebro og udsat for stribevis af seksuelle krænkelser. Nu mener politiet, at man har fundet gerningsmanden.
En 28-årig mand bliver her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Ifølge politiinspektør Ole Henriksen blev den mistænkte anholdt torsdag formiddag. Han er ukendt af politiet, men tekniske undersøgelser på gerningsstedet har sammen med afhøringer og gode tips fra befolkningen dannet »et mønster« omkring manden, som han udtrykker det.




























