En 83-årig mand fra Rødovre blev i nat truet med kniv af tre unge indbrudstyve, oplyser Københavns Vestegns Politi. Tyvene havde skaffet sig adgang til den 83-åriges lejlighed via altandøren, men undervejs lavede de så megen larm, at beboeren vågnede og alarmerede politiet. Inden ordensmagten nåede frem, kom det dog til en konfrontation mellem parterne, og da tyvene opdagede den 83-årige, greb de en kniv fra køkkenskuffen og truede manden. Politiet ankom dog kort efter til stedet og anholdt knivføreren, en 16-årig ung mand. Det lykkedes de to medsammensvorne at tage flugten til fods.
83-årig truet med kniv
Lyt til artiklen