En lammelse af hele den kommunale sektor rykker nærmere, skriver Jyllands-Posten.
Efter en uges strejke blandt social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen og pædagogmedhjælperne i daginstitutionerne overvejer Kommunernes Landsforening, KL, at svare igen på de ansattes strejkevåben og bruge arbejdsgivernes modtræk, nemlig at sende de ansatte, som ikke er udtaget til strejke, hjem i en lockout.



























