Det er efter næsten ti års indsats ikke lykkedes at skabe den bredere rekruttering af dommere, som Folketinget ønskede sig i slutningen af 1990’erne. En ny opgørelse viser, at der i de fem år fra 2003 til og med 2007 er udnævnt 123 nye dommere, heraf mange sidste år som følge af domstolsreformen, der bl.a. krævede flere dommere i mange byretter. Men kun 18 af de nye dommere har en anden baggrund end den traditionelle, de 15 som advokat. Resten er fortsat dommere, der kommer fra selve retssystemet eller fra en karriere i Justitsministeriet.
Som formanden for de danske dommere, Jørgen Lougart, konstaterer, er det stadig den gamle garde, man møder, hvis man kommer til at sidde på den kedelige side af skranken i en retssal. Justitsministeren skal give en forklaring
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, DF, vil nu bede justitsminister Lene Espersen (K) om at forklare Retsudvalget, hvordan man kan få fjernet de barrierer, der åbenbart forhindrer den bredere rekruttering.
»Det er ønskeligt med en bredere rekruttering til domstolene. At få folk med anden erfaring end systemets folk ind som dommere«, siger han.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Lene Espersen.
Folketinget vedtog for ti år siden, at der skulle skaffes flere dommere med forskellig juridisk baggrund, og for at understrege alvoren blev det skrevet ind i retsplejeloven.
Dommere til byret, landsret og Højesteret udpeges af Dommerudnævnelsesrådet, der i sin tid netop blev etableret for at sikre en bredere rekruttering af dommere.
