»Det er helt mystisk, hvad der skete i min hjerne. Der var noget, der sagde mig, at det skulle være hende«.
Tættere kom en 42-årig mand ikke en forklaring på, hvorfor han i oktober sidste år viklede en taskerem om hovedet på en 10-årig pige og trak hende med op i sin lejlighed og krænkede hende seksuelt gennem tre timer, skriver BT. Men Retten i Glostrup besluttede, at dette 'noget' i mandens hoved kræver, at han bliver anbragt på en lukket, døgnbemandet institution på ubestemt tid. Tidligere idømt tilsyn Det kom frem i retten, at den 42-årige, som dagen igennem sad med hovedet placeret dybt nede mellem skulderbladene, i forvejen var idømt fem års tilsyn af såvel psykologer som psykiatere for tidligere seksuelle lovovertrædelser. Hvordan det så gik med dette tilsyn, havde hverken anklager, forsvarer eller den kommunale værge overblik over, skriver BT.



























