De har mindre end 90.000 kroner om året før skat. De har været fattige i mindst to år. De står uden for arbejdsmarkedet. Og der bliver flere af dem.
Helt nøjagtig er andelen af personer i den allerfattigste gruppe af danskere næsten fordoblet siden 2001.
Det viser en ny undersøgelse om fattigdom og ulighed, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, offentliggør torsdag. 26.000 mennesker er berørt
I 2001 befandt omkring 0,6 procent af befolkningen sig i den allerfattigste gruppe. Siden er der kommet mange flere til, og i dag tilhører en hel procent af danskerne den svageste del. Helt nøjagtig drejer det sig om 26.000 mennesker.
»Vi kan se, at bunden i det danske samfund bliver større, og årsagen er, at flere hænger fast i fattigdom«, siger Lars Andersen, direktør i AE. De rigeste har næsten to millioner om året
Samtidig viser undersøgelsen, at den rigeste procent af befolkningen, den såkaldt gyldne procent, hver måned kan hæve samme beløb, som den fattigste procent har til rådighed i løbet af et år.
Mens den rigeste procent af befolkningen har en bruttoindkomst på omkring 1,8 millioner kroner til rådighed om året, har den svageste procent knap 90.000 kroner. Den gyldne procent, der hovedsageligt består af 40-59-årige mænd, tjener altså tyve gange mere end de fattigste.
»Vi danskere føler jo ellers, at vi er i samme båd. Men tallene viser, at der er langt fra top til bund«, siger Lars Andersen. S: Staten skaber selv de svage
Og afstanden er blevet større under den borgerlige regering, mener socialordfører Mette Frederiksen (S).
»Tidligere definerede vi staten som den instans, der tog vare på de svageste. I dag skaber staten selv de svage. Regeringen har bevidst skabt større ulighed ved at indføre skattelettelser kombineret med skattestop. Og samtidig har man indført ekstremt lave ydelser«, siger hun. Venstre: Lave ydelser hjælper mange videre
Venstres socialpolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby (V), indrømmer, at de lave ydelser har haft uheldige konsekvenser for nogen i de allersvageste grupper. Men løsningen er ikke at afskaffe dem. For de har hjulpet mange videre ved at skabe positive incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet, mener V-ordføreren.
