Nordjyde brød ind i fængsel

Lyt til artiklen

En 30-årig mand fra Brovst i Nordjylland havde travlt, da han i 2005 tog sig nogle ugers selvbestaltet orlov fra sin afsoning i Sdr. Omme Statsfængsel. Friheden udnyttede han til et par hurtige checkfalsknerier. Nu har han fået en fælles straf på to og et halvt års fængsel og en bøde på 30.000 kroner. Ville tæve fangen I sommeren 2005 var han indsat i Statsfængslet ved Sdr. Omme, hvor en medindsat skyldte ham 100.000 kroner. Den 17. juli vidste den 30-årige, at medfangen havde været på orlov, og at vedkommende ville vende tilbage via Vejle Banegård. Derfor ventede han på banegården sammen med en kammerat fra Aalborg. Men medfangen dukkede aldrig op, så de to kørte ud til Sdr. Omme Statsfængsel, brød ind i den bygning, hvor skyldneren boede, og pryglede ham, mens de forsøgte at stjæle hans Rolex-armbåndsur. Den overfaldne råbte dog op, og de to gerningsmænd forsvandt ud af fængslet igen. Købte dyre brugte biler Den 30-årige vendte ikke selv tilbage til fængslet efter endt orlov, men tog en tur op gennem Jylland, hvor han ved hjælp af falske checks forsøgte at købe dyre brugte biler. Så forsøgte han på Sjælland, hvor han fik udleveret en Volvo til 265.000 kroner på en falsk check, og igen i Svendborg, hvor udbyttet blev en bil til 189.000 kroner. Han blev anholdt 26. september, og ved anholdelsen fandt politiet otte ens, falske checks på hver 20.000 kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her