Hidtil har det været de små fisk, politiet har fået i nettet i sagerne om avanceret kreditkortsvindel. Men nu er fangsten blevet større. De tre rumænske mænd, der er udleveret fra Sverige og fængslet i Danmark, er en slags mellemmænd, lyder politiets teori. »De har spillet en tværgående rolle og har forbindelser til flere af de hold, der har opereret i Danmark. Selv har de sikkert refereret til bagmænd i Rumænien, som vi endnu ikke kender«, siger chefkriminalinspektør i Rigspolitiet Troels Ørting Jørgensen.Udsendt for at rekognoscere I løbet af påsken anholdt Københavns Politi to andre mænd. De er mistænkt for at planlægge dankortsvindel her i Danmark. Og politiet mener, at de to var udsendt af de tre rumænske mænd for at rekognoscere terrænet. I alt sidder der nu 26 personer fængslet i Danmark og seks personer i Holland. Nogle få af de første anholdte har allerede fået dom.
Med udleveringen af tre rumænske mænd fra Sverige er der sat punktum i den ene af sagerne om kreditkortsvindel, mener politiet.




























