En 23-årig mand blev i nat stukket ned på Christiania. Trods et stort blodtab kunne han til morgen meldes uden for livsfare, oplyser politiet.
Manden, der er af iransk afstamning, havde været i slagsmål med en flok andre unge på værtshuset Nemoland. Øjenvidner så ham derefter blive jagtet af fire-fem mænd, der indhentede ham i en gyde ved værtshuset Månestien. Et skrig hørtes, og den 23-årige sank sammen, fortæller kriminalpolitiets centrale vagtleder.



























