Over 10.000 geværer eller maskingeværer fra Hjemmeværnet ligger ude i danske hjem. Men Hjemmeværnet har tilsyneladende ikke styr på, hvem der har våbnene, og om de er berettiget til at have dem. Derfor kan Hjemmeværnet nu se frem til et besøg fra Rigsrevisionen, skriver Søndagsavisen.
Allerede i 2004 gav Rigsrevisionen Hjemmeværnet tørt på efter en række sager om hjemmeværnsfolks skødesløse brug af våben. Nu fire år efter har Hjemmeværnet stadig ikke reageret.




























