En 37-årig mand blev omkring midnat stukket i halsen med en kniv under et opgør på en adresse i Hørslev nær Harlev ved Århus, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand, en 34-årig mand fra Randers. Både offeret og den anholdte er i forvejen kendt af politiet, oplyser vagtchef Per Bennekou.



























