Gode hensigter er ikke tilstrækkeligt, hvis private virksomheder og offentlige organisationer vælger at skrive under på regeringens nye charter, der forpligter dem til at arbejde for flere kvinder i ledelsen.
Skaber de ikke resultater, vil de blive hængt ud til spot og spe på en offentlig hjemmeside.
»En slags gabestok«, siger ligestillingsminister Karen Jespersen.
Ministeren har i samarbejde med fem private virksomheder og fem offentlige organisationer udviklet en strategi på syv punkter for at få flere kvinder ind i ledelsen af Danmark. De ti virksomheder og organisationer har allerede skrevet under, og målet er at få 90 mere med inden 2010. Virskomhederne skal tjekkes hvert tredje år
Virksomhederne får tre måneder til at udvikle en strategi, som de skal sende ind til Ligestillingsministeriet.
»Men det stopper ikke der«, fastslår ministeren, der agter at tjekke virksomhedernes resultater hvert tredje år. Lever de ikke op til deres egen målsætning, bliver de hængt til tørre på ministeriets hjemmeside. Kun Cypern og Malta gør det dårligere
Baggrunden for Karen Jespersens initiativ er nedslående.



























